HARTMANN CREATE

madebybettina.dk

Webshop med catering, kurser og events. Skabeloner til kategorier og produkter.

Træd ind i en fortryllende verden af skræddersyet catering, inspirerende blomster- og madkurser samt en overflod af uforglemmelige events hos madebybettina. Med en unik sans for detaljer har Bettina etableret sig som én af Nordsjællands førende catering- og eventvirksomheder. Det passionerede team står klar til at forvandle arrangementer til magiske øjeblikke, hvor hver nuance er nøje gennemtænkt og eksekveret med perfektion.

I mere end 8 år har Hartmann Create stået for virksomhedens kursus- og eventwebshop. I et tæt samarbejde med Bettina, bliver farvepalet og billedmateriale udskiftet med sæsonerne, så hjemmesiden altid afspejler den aktuelle tid på året.

Hjemmesiden forener webshop for kurser og events med en præsentation af madebybettinas eksklusive cateringmenuer. Webshoppen er designet med skræddersyede skabeloner, der optimalt understøtter dens praktiske funktioner. Dette inkluderer en intuitiv kursus- og eventkalender, mulighed for at bestille cateringmenuer, visning af kundeudtalelser samt en funktion til visning af, om et kursus eller event er fx udsolgt eller afholdt.

Hartmann Create løser også en bred vifte af grafiske opgaver for Bettina og hendes team. Vi skaber alt fra stilfulde visitkort og iøjnefaldende flyers til detaljerede programmer og smukke plakater, der passer perfekt til hver kursus- og eventsæson.

Det er med stor glæde og stolthed, at Hartmann Create samarbejder med madebybettina. Vores partnerskab repræsenterer en fælles stræben efter at skabe enestående og mindeværdige oplevelser for vores kunder.

Hartmann Create er en del af madebybettinas dna.

Jeg sætter stor pris på mit samarbejde med Nick Hartmann og vil ikke kunne undvære ham.

Vores samarbejde har udviklet sig gennem årene, hvor vi begyndte med at skabe en hjemmeside, der skulle udstråle mit univers med mad og blomster og den skulle være min fremtidige salgsplatform. Nick satte sig straks ind i min verden og mine behov for en visuel markedsføring, der hele tiden skifter med sæsoner, farver og trends.

Min hjemmeside er som sagt min salgsplatform med kurser og events og vi udvikler hele tiden nye måder at optimere på. Vi gør det sammen og har altid en god kommunikation og dialog.

Nick er utrolig pligtopfyldende og ærekær i sit arbejde og altid nem at komme i kontakt med og han løser hurtigt mine opgaver, som er meget forskelligartet. Nick udfører opgaverne med stor faglig kompetence og sætter sig grundigt ind i kundens behov.

I de seneste år har Nick også løst grafiske opgaver for mig, såsom postkort, plakater og salgsflyers samt min årlige brochure med julen som tema.

Hartmann Create får hermed mine varmeste anbefalinger.
Bettina Andreasen
Kok & Eventmager madebybettina ApS

ANVENDT TIL DENNE HJEMMESIDE: